Stress

– når mental load bliver til stress.

Når stress begynder at tage plads i hverdagen

Stress kommer sjældent fra den ene dag til den anden. Ofte begynder det mere stille. Du passer stadig dit arbejde, tager dig af familien og får hverdagen til at hænge sammen. Men langsomt begynder noget at ændre sig.
Nogle gange kommer der også en ekstra begivenhed oveni. Et nyt job. En flytning. Et barn der får det svært. Eller måske et tab i familien.

Når belastningen står på længe, er det helt naturligt, at både krop og hoved begynder at reagere.

Måske mærker du, at du ikke helt føler dig som dig selv længere.
Måske oplever du, at dit hoved aldrig rigtig stopper, selv når dagen er slut. Tankerne fortsætter, og kroppen har sværere ved at finde ro.

Når belastningen bliver ved


Mange prøver længe selv at finde en vej igennem det. Du tænker situationen igennem igen og igen og forsøger at få overblik. Samtidig kan det føles som om, at du egentlig burde kunne klare det selv.
Men når belastningen står på længe, begynder kroppen ofte at reagere. Søvnen bliver dårligere, koncentrationen svigter lettere, og overskuddet i hverdagen bliver mindre.
I terapien tager vi udgangspunkt i din hverdag og det, der fylder for dig lige nu. Sammen undersøger vi, hvad der er begyndt at holde belastningen i gang.
Hvis du kan genkende noget af det her, kan en samtale være et sted at begynde.

Kristiane Stilling

Eksempler på, hvad vi kan arbejde med


At finde ro igen, når tankerne bliver ved med at køre – også når dagen egentlig er slut.


At finde tilbage til en hverdag, hvor kroppen ikke hele tiden er i alarmberedskab, og hvor skuldrene igen kan sænke sig.


At skabe mere overblik i en hverdag, hvor det hele føles som om det ligger i dit hoved og aldrig rigtig slipper.


Opdage de mønstre, der gør, at du bliver ved med at bære for meget alene – og begynde at ændre dem i et tempo, der giver mening for dig.


At få en tydeligere fornemmelse af dine egne grænser, så du ikke hele tiden skal presse dig selv for at få hverdagen til at hænge sammen.

Mærk om vi er et match

Mange vælger at booke en gratis forsamtale, så de ved præcis, hvornår jeg ringer.
Du er også velkommen til blot at skrive dit navn og telefonnummer – så kontakter jeg dig, når det er muligt, oftest samme dag.